Er MTV generationen dem der er gode til at lave videoer eller dem der er gode til at sidde i en sofa og se dem?

 

Tilbage i efteråret 2015 kørte der på #skolechat (endnu) en større diskussion omkring, hvad begrebet digital dannelse er for en størrelse og ikke mindst hvad begrebet indeholder. Det kulminerede ud i at diskussionen måtte udvides fra twitter til en mere anolog størrelse. Dette var starten på arbejdet med #digikonf konferencen, med Ove Christensen (@oveucsj) i førertrøjen. Med inspiration fra Edcamp filosofien, blev en såkaldt campference født.
“En campference kombinerer konferencens fokus på input med en EdCamps fokus på, at det er deltagerne, der bestemmer, hvad der skal foregå, og at det er også dem, der er de aktive og kommer med indholdet; oplæggene. Det er den aktive, der lærer. [..] Alle ‘stemmer med fødderne’, hvilket betyder, at man deltager i en workshop, så længe den giver mening. Hvis den ikke længere giver mening for én, så går man til en af de andre workshops – eller opretter selv en.” (uddrag af konferencekonceptet)

Spørgsmålet er vel så om det virkede i praksis?
Med 2 plenum oplæg fra henholdvis Ove og Alexander Von Oettingen. Von Oettingens oplæg var set ud fra min personlige baggrund i friskoleverden og efter hvad jeg kunne se på twitter strømmen, et utrolig provokerende oplæg omkring skolens dannelse. Dette var med til i høj grad at sætte gang i diskussionen fra morgenstunden, hvilket som nok også var meningen.

Da deltager oplæggende kom på banen, i bedste Edcamp stil, med flere rum med hver deres overordnede emne, som man i teorien kunne gå i mellem og vælge med fødderne. Og det blev for det de fleste desværre kun i teorien, for pludselig var de fleste tilbage i mere traditonelle rammer; tilbagelænet lyttende, evt med tablet/computer til noter hørende på et oplæg med slides – hvor der i nogens tilfælde blev læst lidt for meget op af en wall of text. Det stiller jo lidt spørgsmålet er om vi selv er digital dannet i en form som gør at vi kan gentænke vores egne præsentationer i sådanne kontekster?
Jeg skal ikke selv erklære mig for hellig, da jeg måtte hen på eftermiddagen før min fødder var klar til at vælge, ikke fordi jeg ikke gerne ville se alle oplæg, og her havde ove arrangeret en genistreg uden lige ved at alle oplæg var klar online og delt fra morgenstunden, så man kunne snage lidt inden man forlod det oplæg/workshop man nu havde plantet sig til.

Workshop produkter – øh, hvad skal vi lave?
Campference strukturen lagde op til at efter at have været de 2-3 korte (5-12 min) oplæg igennem, skulle der produceres en form for produkt som samlede op på workshoppen. Igen ramlede mange til den workshop jeg var i første omgang i problematikken; øh, hvad skal vi lave og vi endte ud i et fælles dokument, hvor der blev skrevet reaktioner i. Igen rammer en problematik om jeg kan senere ikke se hvem der har skrevet hvad, da alt er røget på som en mini wall of text.. Der var dog andre grupper som var langt mere kreative end os og det kom der blandt andet denne lille stopmotion film ud af;

Der var stor snak om hvorfor der ikke var flere kreative indslag, for i det store udland, er der ofte store mængder kreative indslag når der bliver holdt lignende arrangementer og edcamps.

Den såkaldte digitale dannelse – er det den også så digital som vi påstår?
Der var mange måder at anskue både begrebet og måden der arbejdes med begrebet på, hvilket jo også var hele udgangspunktet for at lave #digikonf. Jeg blev oprigtig provokeret da der blev snakket om digitale værktøjer og kommentaren, “vi gjorde tidplanlægning til en digital kompetence, ved at sige den digitale kalender [..] på den måde kan vi få det ind i resten af planen” kom på bordet. Hvordan kan man sætte så kraftigt et lighedstegn forstår jeg på ingen måder, jeg ville personligt meget hurtig have utrolig mange digitale kompetencer hvis der kun blev tænkt i de baner. Der var heldigvis andre som kom med andre og i mine øjne bedre perspektiver, jeg måtte erklære mig utrolig enig i Mikala Hansbøl centale pointe i hendes oplæg; “at dannelse og kompetencer er IKKE DIGITALE, det kan måske komme på tale engang langt ude i fremtiden såfremt vi får andrioder lige som data fra star trek. Det samme gælder for betegnelsen om de digitale indfødte der ofte kædes sammen med debatten.

Ved at kalde børn for digitale indfødte fjerner man deres mulighed for at udvikle sig, ligesom man fjerner muligheden for at finde sin egen sti i den digitale verden ved at kalde det for digitale kompetencer.

– Diskussionen er dog på ingen måder ovrer og jeg tror på at dette er en af de diskussioner man aldrig skal sige er færdig, for så har vi måske stoppet udviklingen af vores eget bud på digital dannelse, i en verden der er under konstant digital forandring, for som Leon siger i Blade Runner; “Nothing is worse than having an itch you can never scratch!” og begrebet digital dannelse er nok den pædagogiske verdens itch i det 21. århundrede.

 

 

 

Tiny URL for this post: